Vesterbro Bykirke

Det første Vesterbro Bykirkeråd blev valgt torsdag den 27. november. Formand for rådet blev Lars Christian Balslev, som også er formand for Eliaskirkens menighedsråd. Næstformand blev Mariakirkens nyvalgte menighedsrådsformand, Jens Andersen.

Bykirkerådet har 18 medlemmer, heraf 14 menighedsrådsmedlemmer (mr), 2 præster og 2 kirkefunktionærer.

Valgt til rådet er:

Delegerede:
Lars Christian Balslev, formand (mr, Elias)
Jens Andersen, næstformand (mr, Maria)
Henriette Holst (mr, Absalons)
Anna Kousholt (mr, Apostel)
Marianne Plum (mr, Enghave)
Susanne Olling Nielsen (mr, Gethsemane)
Anna Birgitte Sonnichsen Boesen (mr, Krist)

Valgte:
Sidsel Bjerg Manca (mr, Absalons)
Niels Bækgård Christensen (mr, Apostel)
Bent Dahl (mr, Elias)
Elisabeth G.H. Pedersen (mr, Gethsemane
Frode Nielsen (mr, Gethsemane)
Bettina Niemann Krarup (mr, Krist)
Hans Henrik Fagel (mr, Maria)
Jens Johansen (præst, Maria/Elias)
Mette Gramstrup (præst, Krist)
Charlotte Schultz-Larsen (kordegn, Enghave)
Joan Pierre (sognemedhjælper, Gethsemane)

Dertil er valgt 5 suppleanter til rådet.

Vesterbro Bykirkes tilblivelse
Vesterbro Bykirke blev en realitet 8. september med underskrivelsen af en samarbejdsaftale, der bl.a. skaber et samarbejdsorgan, Vesterbro Bykirkeråd, bestående af menighedsrådsmedlemmer, præster og kirkefunktionærer fra de 7 kirker i samarbejdet.

Formålet med samarbejdet er at gøre kirkerne på Vesterbro mere åbne og mere i øjenhøjde med lokalbefolkningen og bykirkerådet skal bl.a. sikre udviklingen af kirkelivet på Vesterbro.

I første omgang er der tale om et fireårigt forsøg, hvor målet er at effektivisere arbejdet i folkekirkerne på Vesterbro og samtidig give Vesterbroborgerne et mere varieret udbud af gudstjenester, koncerter og kirkelige aktiviteter i bydelen.

20. NOV: I Vesterbro Bykirke har syv af landets yngste menighedsråd konstitueret sig her i november. På Vesterbro vender vi landsgennemsnittets billede på hovedet. Virkelyst, idérigdom og foryngelse er morgendagens billede af kirkerne og menighedsrådene på Vesterbro.

“Menighedsrådene har godt af lidt nyt blod engang imellem. Spørgsmålet er, hvordan vi får lukket kirkens verden op, så flere får lyst til at gå ind i den”, skriver Liselotte Kirkegaard fra Landsforeningen af Menighedsråd 19.11. i sin blog på Kristeligt Dagblad.

Men mens menighedsrådene landet over tænker over, hvordan folkekirken får åbnet dørene til folket, så har Vesterbros kirker med biskop og kirkeministerium i ryggen allerede gjort det.

Og menighedsrådsvalgets resultat taler sit tydelige sprog: Det er her, det sker! Hvorfor? Svaret er: Vesterbro Bykirke.

Se Liselotte Kirkegaards blog-indlæg her:
http://www.kristendom.dk/artikel/304761:Blogs–Tomme-menighedsraad-skriger-til-himmelen

besøg også Vesterbro Bykirkes portal på: http://vesterbrobykirke.dk/

Og i går offentliggjorde Københavns biskop Erik Norman Svendsen, at Vesterbro og Frue provstier skal lægges sammen. Vesterbro Bykirke bliver en del af dette nye store provsti.

Samtidig bebudede biskoppen sin afgang 30. august 2009. I går blev også Københavns foerste kvindelige provst indsat.

Jo, der er nye tider på vej for Folkekirken i København.

I aften – den 8. september 2008 – vil 7 menighedsrådsformænd på deres sognes vegne underskrive samarbejdsaftalen for Vesterbro Bykirke. Hermed ligger rammerne for det fireårige samarbejdsforsøg klar, og en helt ny struktur for organisation og samarbejde i folkekirken er skabt.

Et hovedformål med Vesterbro Bykirke er en slankning af kirkernes administration af udgifter til personale – uden at give afkald på kvalitet og niveau hos personalet. En forenkling af folkekirkens personaleadministration er netop i dag perspektiveret af en af dagens hovedoverskrifter i P1′s radioavis, som fortæller, at borgerne uden om kirkeskatten betaler ca. 1 milliard kroner årligt til folkekirkens personaleudgifter.

Vesterbro Bykirke er ikke blot en nyskabelse i folkekirkelig sammenhæng, den er også udtryk for en mangfoldighed ud over alle grænser.

Mens befolkningen på Vesterbro er faldet i antal siden kirkerne blev bygget så er mangfoldigheden til gengæld vokset i rigt mål. Flere nationaliteter, større til og fraflytning af studerende fra alle landsdele og et mere righoldigt forretningsliv er blandt de synlige beviser på bydelens kulturelle rigdomme.

Denne udvikling afspejler sig også i bydelens kirker, hvor nogle har sat fokus på integrationsarbejdet andre på hjemløse og stofmisbrugere mens andre igen har fokus på de mange småbørnsfamilier. Fælles for dem alle er ønsket om, at afspejle den befolkning som bebor bydelen og samtidig give alle en mulighed for kristen religiøs fordybelse.

Den 15. juni var alle menighedsråd samlet i Bavnehøj Kirke for at tale om fællesskab og forskellighed. Målet er en tydelig profil dels af de enkelte kirker og dels af den nye fælles Vesterbro Bykirke.

”En af de væsentlige pointer ved arbejdet med Vesterbro Bykirke er netop samspillet mellem forskellighed og fælleskab. Målet er ikke en enhedskirke, hvor de enkelte kirker blot er en form for filial. Nej, målet er mest mulig kirke på Vesterbro. Og mest mulig kirker har sine rødder i forskellighed. Det skal være muligt for den enkelte borger, at udtrykke sin religiøsitet på netop den måde som den enkelte forstår den kristne tro” siger projektleder Sabine Kleinbeck.

Hun understreger at arbejdet med at tegne en tydelig profil af hver enkelt kirke er helt afgørende i visionen om Vesterbro Bykirke. Arbejdet har egentlig altid været en del af kirkelivet på Vesterbro men i et moderne og massekommunikeret samfund er det blevet nødvendigt at kunne tydeliggøre sin profil.

Vesterbro Bykirke er det samlende begreb for denne forskellighed. Det er i fællesskabet der skabes muligheder, dels ved at løse ensartede opgaver og aktiviteter på tværs af de enkelte kirker men også ved, at have fokus på at udvikle et kristen kirkeliv der matcher befolkningssammensætningen på Vesterbro her i begyndelsen af det nye årtusinde.

”Når man taler om City Branding i såvel europæisk som dansk sammenhæng er det netop for at kunne tiltrække og udvikle. Tænk blot på, hvordan Barcelona har formået at tegne en profil af en moderne og arkitektur fokuseret by. Eller på hvordan København søger at tegne en miljøprofil af hovedstaden. På samme måde er det nødvendigt for kirkerne på Vesterbro at gøre sig tydelige og tilsammen fremstå som en mangfoldig Vesterbo Bykirke” forklarer Sabine Kleinbeck.

Som en del af arbejdet med at udvikle Vesterbro Bykirke skal Gethsemane Kirke lægge ryg til en idékonkurrence om anderledes og utraditionel brug af kirkerummet.

”Vi har i samarbejde med Kunstakademiets Arkitektskole udskrevet en åben idékonkurrence om nytænkning for brugen af folkekirker” fortæller menighedsrådsformand Erik B. Hansen fra Gethsemane Kirke.

”Vores ønske er at kirken kan udvikles så den dels indgår som en aktiv del af lokalområdet og det byrum den indgår i, samtidig med at selve kirkerummet forandres så den 100 år gamle kirke kan genopstå som det samlingspunkt den var for lokalbefolkningen da den blev bygget. Vi er helt overbevidst om at en kirke kan forandres så den kan rumme andet end traditionelle kirkelige handlinger samtidig med at den kan benyttes som kirke” fremhæver Erik B. Hansen.

Mange steder i Europa står kirkerne tomme eller anvendes til helt nye formål. I Holland er en kirke omdannet til supermarked mens man flere steder i England er gået mere skånsomt til værks og har indrettet ekstra etager i de høje kirkerum, etager som benyttes til bibliotek, fitnesscenter og meget andet.

”Kirken skal være en åben og imødekommende bygning i lokalområdet, men den skal ikke omdannes til døgnkiosk som i Holland” fastslår formanden der glæder sig over den interesse projektet har vagt blandt både danske og udenlandske arkitekter.

”Man har i 25 år diskuteret, hvad man kan bruge de knap så besøgte danske folkekirker til uden at der er sket noget som helt. Det er på tide, at vi udforsker grænserne”, siger René Kural, der er leder af Center for Idræt og Arkitektur på Kunstakademiets Arkitektskole, som har udskrevet konkurrencen.

FAKTA

Det er visionen, at deltagerne nytænker bykirkens arkitektur, indhold og rolle, således at Gethsemane Kirke i fremtiden fremstår som et forbillede, når det handler om en bredere brug af bykirken. Kirken skal være et 24 timers sted for mødet mellem generationer på

tværs af nationaliteter.

Konkurrencens deltagere skal komme med bud på, hvordan Gethsemane Kirke kan blive et dynamisk hus for kultur i bred forstand og fremstå som et naturligt samlingspunkt i lokalmiljøet. Der skal skabes modige fortolkninger af relationerne mellem nyt og gammelt,kirke og forplads samt samspillet mellem lokalkirkerne med afsæt i filosofien om “bevaring gennem udvikling, ikke afvikling”.

Initiativgruppen bag konkurrencen består af repræsentanter fra: Kirkefondet, Bygningskultur Danmark, Lokale- og Anlægsfonden, Margot og Thorvald Dreiers Fond, Den Folkekirkelige Udviklingsfond, Det kirkelige budgetudvalg i Københavns kommune, Vesterbro Provstiudvalg og Center for Idræt og Arkitektur, Kunstakademiets Arkitektskole.

Førstepræmien i konkurrencen er på mindst 150.000 dkr. og præmiesummen er på i alt kr. 600.000,-

Yderligere information om konkurrencen kan fås hos René Kural, Center for Idræt og Arkitektur, Kunstakademiets Arkitektskole, tlf: 3268 6140, e-mail: Rene.Kural@karch.dk

Hvordan får man en lukket kirke til at blive en åben og i mødekommende del af gadebilledet?

I Absalons Kirke har menighedsrådet fået en ny ide. De har fået monteret en glasdør bag den knap 100 år gamle kirkedør. På den måde kan man holde de store massive trædøre åbne – så man kan se i ind gennem glasdørene og se hvad der foregår inde i kirken.

Ved gudstjenester, begravelser mv. lukkes døren men ellers er det tanken, at den skal stå åben i dagtimerne. De første tanker omkring et åbent kirkerum blev født i efteråret 2006 og sat på budgettet i 2007. Nu er glasdørene monteret og snart følger et låsesystem efter, målet er at kunne slå dørene op i efteråret.

”I vinterhalvåret tror vi det bliver rigtig flot, når lyset fra kirkerummet strømmer ud i gadebilledet” fortæller menighedsrådsformand Henriette Holst, som ser kirkens åbning mod byrummet som et helt naturlig og konkret eksempel på den udvikling der med tiden bliver til Vesterbro Bykirke.

At det virker er der ingen tvivl om. Da vi besøgte Absalons Kirken for, at tage billeder og få en snak med menighedsrådsformanden blev de tunge træ døre åbnet og straks var der fodgængere som søgte ind i kirken for et kig og en stille tanke.

Valget nærmer sig, og i år er det på Vesterbro mere betydningsfuldt end nogensinde før i Folkekirkens historie. Den 11. september holder alle de enkelte menighedsråd opstillingsmøder.

Folkekirken på Vesterbro er i gang med en historisk udvikling. Menighedsrådenes projektgruppe for Vesterbro Bykirke arbejder med et fælles udspil til valget. Følg med her på siden.

Der kan bestilles valgmateriale hos Landsforeningen af Menighedsråd: http://menighedsraad.dk/

Valgets vigtigste datoer:

7. september og 14. september

Valgbestyrelsen foranlediger bekendtgørelse af regler for opstilling og for indgivelse af kandidatlister ved alle regelmæssige gudstjenester samt i de stedlige dagblade eller lokalaviser.

Tirsdag den 16. september

Sidste frist for afholdelse af det obligatoriske orienteringsmøde. Mødet efterfølges i mange tilfælde af et opstillingsmøde.

Tirsdag den 23. september – tirsdag den 30. september kl. 19.00

Indlevering af kandidatlister til en af de to personer, som menighedsrådet har bemyndiget til at modtage lister.

Tirsdag den 14. oktober

Sidste frist for anmeldelse af valgforbund.

Tirsdag den 21. oktober

Sidste frist for valgbestyrelsens bekendtgørelse af kandidatlister og anmeldte listeforbund.

Tirsdag den 21. oktober – fredag den 31. oktober

Mulighed for e-brevstemmeafgivning på mrvalg.dk.

Tirsdag den 21. oktober – fredag den 7. november

Mulighed for brevstemmeafgivning.

Tirsdag den 11. november

Valg til menighedsråd

Tirsdag den 18. november

Sidste frist for at indgive klage til biskoppen over valget.

Lørdag den 29. november

Sidste frist for afholdelse af det konstituerende møde.

Søndag den 30. november

Det nye menighedsråds funktionsperiode begynder

Vesterbro er en bydel, hvor befolkningssammensætningen er markant forandret i kraft af byfornyelsen. Bydelen har udviklet sig til et lokalområde, der fremstår som et attraktivt sted for hele København. Her i 2008 er Vesterbro i overvejende grad beboet af unge mennesker, der er veluddannede med arbejde og god økonomi. Der er mange studerende og mange småbørnsforældre.

En undersøgelse af befolkningens syn på kirken viser dog, at man gerne vil en moderne kirke, der lægger op til dialog og har et differentieret udbud af gudstjenester og aktiviteter med mulighed for individuel tilgang til kirken. Den unge befolkning tager det lokale bymiljø til sig på en ny måde med brug af det offentlige rum, kulturliv mv. Menighedsrådene på Vesterbro ønsker at fastholde og styrke folkekirken på Vesterbro, således at befolkningen også tager kirkelivet til sig.

Udviklingen af bydelen og de befolkningsmæssige ændringer på Vesterbro efterspørger åbenlyst nye måder at løse kirkens opgaver på. Det moderne byliv og den nye, unge befolkning står som en ny udfordring til folkekirkens struktur og arbejde.

Menighedsrådene på Vesterbro ønsker derfor at iværksætte et forsøg med et samarbejde om en ny struktur, hvor folkekirken på Vesterbro fremtræder som en fælles bykirke med en differentiering og profilering af de enkelte kirker. Ønsket om samarbejde er resultatet af en længere udviklingsproces, som har gjort det indlysende, at den udfordring, folkekirken på Vesterbro står overfor, bedst kan løses i bydelen som helhed.

Bydelens menighedsråd ønsker at optage det moderne bylivs livsbetingelser i den lokale struktur. Det gør vi ved at organisere os i et samarbejde: Vesterbro Bykirke. Samarbejdet er en fælles koordinering, ledelse og udvikling af gudstjeneste- og kirkelivet på Vesterbro. Organisatorisk skal strukturen være operationel i forhold til de kirkelige opgaver og sikre en kirkelig udvikling i forhold til bydelens livsformer.

Udvikling og ledelse af Vesterbro bykirke kræver en klar vision at navigere efter og en organisatorisk struktur, der kan rumme den. Visionen for Vesterbro Bykirke har menighedsrådene i fællesskab formuleret som et ønske om at fremstå som én bykirke, der formidler et liv med Kristus og giver en indlysende årsag til at komme i kirken.

Udviklingsprocessen frem mod samarbejdet Vesterbro Bykirke har vist sig konstruktivt og fremadrettet ved sin åbne kommunikation. Samarbejdet hviler på tillid, gensidig anerkendelse og dialog imellem menighedsrådene, hvor det enkelte menighedsråds suverænitet respekteres.